Det politiske sprog. Nødvendige løgne, platheder og bullshit

Politikere er storforbrugere af sproget. For uden gode replikker og fængende mål, ingen politiker. Men politikeren ved også, at enhver vision og enhver plan, ja enhver offentlig udtalelse bliver et offentligt dokument i en usikker fremtid. Et dokument, som politiske modstandere og medier måske senere kan bruge som fældende bevis på, at man talte usandt, hyklede, løj eller bare tog munden for fuld og derfor fejlede.

For verdens gang er svær at forudsige. Det er en udfordring for os alle, men især for politikere, fordi de ustandseligt er tvunget til at udtale sig om fremtiden. Og om, hvordan de vil ændre den til noget bedre. Derfor er det yderst fornuftigt i sine udtalelser at indbygge muligheder for at kunne klare uforudsete udviklinger. Og for at kunne retfærdiggøre nødvendige løgne.

Og bag det hele handler det hele tiden om at score fire dyder: ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence. For uden dem, ingen vælgere.
Det politiske sprogs egenskaber kan kun forstås ud fra kravet om, at en politiker skal score mest muligt af disse fire dyder i enhver situation i en usikker verden. Både i den nuværende situation og i enhver af de uendeligt mulige, uforudsigelige fremtidige situationer.

Og samtidig redde verden.

Det er ikke spor let. Derfor hatten af for politikerne, selv om deres sprog ofte er ulideligt – af særdeles gode grunde.