Det sønderjyske spørgsmål og skolebøgerne

Skolens historiebøger spiller en stor rolle for hvordan vi opfatter os selv som nation, bøgerne påvirker hvordan begivenheder erindres, tolkes og overgives fra generation til generation. Ny forskning og nye tiders tankegang har ændret på opfattelserne gennem årene. Men hvornår og hvordan har holdningsændringerne og forskningens resultater vundet indpas i folkeskolens og gymnasiets historiebøger? Hvilke forhold har bestemt, hvilke aspekter af historien, der er taget op? Det søger denne bog at belyse ved at følge skolebøgerne fra 1900 til vore dage og se på, hvordan en central begivenhed som krigene 1848-50 er behandlet. Bogen kortlægger hvornår og hvorfor der sker et skrift i skolebøgernes behandling af følgende 6 emner vedr. treårskrigene: de danske kongers arvekrav, kampen for (national-) liberalisme, tanker om oprør og om Slesvigs deling, sprogsagen, bonde- og husmandsrøret og den storpolitiske baggrund.