Det var jo bare en gammel dame

………..Michaels øjne lyste af skræk. Han havde frygtet et eller andet da han hørte de dybe indåndinger bag sig, men der var ikke sket noget.
Øjnene inde i maskens sprækker kom så tæt på Michaels ansigt at han kunne fornemme personens stålsathed, og han blev kold helt ind i marven.
-Hvad er det du vil mig? hviskede han hæst.
-Jeg har for længst besluttet, at du skulle ud på en odyssé, svarede han. En odyssé for at du skal se, hvor vidunderligt et liv du tog den gang.
-Du sagde den gang, at det bare var en gammel dame, fortsatte han. Uanset alder har folk lov til at leve, og du er ikke den, der skal dømme om det er godt eller skidt eller som her ligegyldigt. Jeg vil give dig chancen for at angre det du har gjort ved, at du skal lære Mette at kende. Ja, hun hed Mette.
Han kiggede nøje ind i øjne på Michael.
-Egentlig tror jeg ikke det nytter. Jeg har set for mange af dine dårlige sider, men jeg har besluttet at gøre mit projekt færdigt. Og under alle omstændigheder skal du dø den 17.december. Husker du også at tælle ned?.................