Digital dannelse
Børn og unge er superbrugere af digitale medier, men gør det dem til kompetente brugere?
Digital dannelse ser nærmere på børns og unges mediebrug; hvordan bruger de medierne, og hvad får de ud af det? Hvilken viden og kunne behøves for at kunne begå sig i nutidens og fremtidens videns- og mediesamfund? Hvorfor og hvordan bør skole og institutioner komme på banen i forhold til at oplære børn og unge i brugen af medier?
For voksne, der er opvokset i en tid før digitaliseringen for alvor tog fart, er digitale medier noget, der klart kan adskilles fra hinanden. For børn og unge, der er opflasket med blandt andet computer, internet og mobiltelefoner, er de digitale medier et samlet teknologisk og kulturelt hele.
Det er de voksnes mediebillede, der dominerer i skoler og institutioner. Her holder man stadig medierne adskilt, for eksempel bogen over for computeren. Det er en fejl, for selvom børnene og de unge er ihærdige superbrugere af medier i deres fritid, har de brug for at lære at forholde sig til de mange digitale medier. Selv en superbruger er ikke nødvendigvis en kompetent bruger, og kompetence kommer ikke af sig selv.
Bogens pointe er, at det er samfundets opgave at sikre, at alle børn og unge for lige muligheder til at udvikle tidssvarende digitale færdigheder og kompetencer, der er forudsætningerne for digital dannelse.
Lotte Nyboe er lektor i medievidenskab ved Syddansk Universitet.
Undertitel | Børns og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne |
---|---|
Forfatter | Lotte Nyboe |
Forlag | Frydenlund |
Indbinding | Paperback |
Thema koder | Aldersgrupper: unge, Medievidenskab |
Varegruppe | Pædagogik, Børn og forældre |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 23. sep. 2009 |
Sideantal | 230 |
Bredde | 152 |
Højde | 222 |
Dybde | 15 |
Vægt | 358 |
Første udgave | 2009 |
Oplagsdato | 28. feb. 2014 |
Oplag | 3 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788778877963 |
EAN | 9788778877963 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |