Djævelens ven, pocket

En kvinde uden fortid bliver fundet myrdet på en strand. Samme morgen dukker liget af en ung kvinde op i et skummelt kvarter. Efterhånden som politikommissær Alan Banks graver i sagen, bliver det klart, at der er ikke én, men to mordere på spil - og at den ene højst sandsynligt vil slå til igen.   Pressen skriver: "Krimiserien om Alan Banks er simpelthen den bedste på markedet." - Stephen King ”Peter Robinsons krimier hører til de absolut ypperste inden for genren … DJÆVELENS VEN lever fuldt op til forventningerne – en mesterlig krimi.” - Katinka Bruhn, Weekendavisen "Peter Robinson bekræfter endnu en gang med sin nye politikrimi at være en af de helt tunge drenge inden for tidens kriminallitteratur." - Bo Tao Michaëlis, Politiken ”Her er glimrende personportrætter, sandsynlige motiver, spænding til sidste side og en jovial, begavet fortællerstil.” - ALT for damerne  Q&A – et interview med Peter Robinson: 1. Hvad er det ved krimigenren, der fascinerer dig? Jeg ved det ikke helt. Jeg er ikke specielt interesseret i indviklede gåder, selvom jeg godt kan lide kryptiske krydsogtværser, og jeg har ikke nogen stor interesse for politiets procedurer eller for retsvidenskab. Og jeg kan bestemt ikke lide blod og splat. Jeg kan dog godt lide historier, der handler om de mørke sider af psyken. Jeg tror, det har noget at gøre med fortællestilen, spændingen ved det uvisse og de hemmeligheder, der ligger begravet. Jeg kan lide historier, hvor noget fra fortiden kommer op til overfladen i nutiden, oftest med katastrofale konsekvenser. 2. Djævelens ven giver indblik i politiets arbejdsprocedurer, og romanen rummer også koncise psykologiske portrætter. Hvordan researcher du, når du skriver? Normalt venter jeg til, jeg har færdiggjort et udkast, så prøver jeg at finde ud af, hvad jeg har brug for at vide. Sådan kan jeg lave en liste med spørgsmål, jeg kan stille. Hvis jeg skal møde mine politikontakter personligt, diskuterer vi det over en drink eller to, men hvis ikke, e-mailer jeg bare en liste spørgsmål. For det meste handler det om at få procedurerne til at passe til historiens krav. Drama kommer før realiteterne, men det er en dejlig sidegevinst, hvis jeg kan overtale læserne til at tro, at ting virkelig kunne forekomme, sådan som jeg beskriver dem. 3. Der bliver begået nogle forfærdelige mord i Djævelens ven. Du lader til at have sans for menneskelig ondskab. Hvordan kan det være? Det sker ofte rundt omkring, eller måske omtales det ikke så meget som før i tiden. Uanset hvad, så kan du næsten ikke leve i dag uden at være klar over Josef Fritzls rædselsfulde gerninger, eller Haut de la Garenne, børnehjemmet i New Jersey, eller mysteriet om Madeleine McCanns forsvinden. Forfattere har traditionelt set forsøgt at udforske det onde frem for det gode, og det skyldes måske, at det er ultimativt mere spændende og skaber en mere frugtbar grund for fantasien at vokse i, som Satan i Miltons Det Tabte Paradis.