Dronningens teater

Af: Henrik Lyding
298,75 kr
500
ISBN
9788702078787
I bogen fortæller Dronningen om sine allerførste teateroplevelser som barn i Det Kgl. Teater, om sin far som dirigent, om glæden ved at klæde sig ud og skabe noget af ingenting, om arbejdet med at skabe dekorationer og kostumer til en række af H.C. Andersens eventyr, og ikke mindst om at være ydmyg over for teatrets svære kunst. Som da hun i 1991 skulle arbejde som scenograf på ’Et Folkesagn’ på Det Kgl. Teater: ”Jeg kan godt huske de første mange gange, jeg kom ind på teatret. Jeg sneg mig rundt på gangene. Jeg var simpelthen så undseelig over at befinde mig der. Det blev bedre med tiden. Jeg fik absolut mindre vægklister, men benovelsen, forundringen, fortryllelsen, alt det fra barnsben, det slap mig aldrig. Sammen med en stor, stor ydmyghed over, i hvert fald for en tid at være en del af dette fantastiske hus. Og så sad det hele tiden i mig: Det der, det skal du lykkes med. Du kan ikke være bekendt over for så mange mennesker, hvis det du laver, er noget skidt.”   Vi er med Dronningen i hendes atelier på Amalienborg, hvor skitser og modeller bliver til, foruden bag kulisserne på Det Kgl. Teater, på Danmarks Radio og på Pantomimeteatret, hvor hun denne sommer skaber scenografi til eventyrballetten ’Svinedrengen’, sideløbende med tv-produktionen ’De vilde svaner’. I bogen fortæller hun levende om inspirationens svære kunst, om hårdt arbejde, og om at være Dronning og kunstner på samme tid. Med de glæder og den kritik, det kan give: ”Somme mener jo, at det der teater skal jeg bare lade være med. Men jeg er da glad for, at nogen vil lade mig gøre det alligevel. For det giver simpelthen adrenalinen et ordentligt fur!”.   Bogen er illustreret med kostume-skitser, forestillingsbilleder og unikke fotos af Dronningen på arbejde som scenograf på de forskellige teatre.  
Specifikationer
Forfatter Henrik Lyding
Forlag Gyldendal
Indbinding Indbundet
Varegruppe Teater, Opera & Ballet
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 3. nov. 2009
Sideantal 224
Bredde 255
Højde 235
Dybde 25
Vægt 1153
Første udgave 2009
Oplagsdato 3. nov. 2009
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788702078787
ISBN-10 8702078787
EAN 9788702078787
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Grete Hvam
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.