Du er en ond mand

Af: Niels Martinov
248,75 kr
558
ISBN
9788793076860

Om bogen: For at beholde sin ønskerolle i Richard den Tredje på Det Kongelige Teater siger skuespilleren Arvid ja til et tilbud om at bytte mord. I samme døgn får kommissær Steins efterforskningsgruppe til opgave at opklare drabet på en mand, der er tæsket ihjel. Efterforskningsarbejdet vanskeliggøres af, at han er umulig at identificere. Tilbuddet om at bytte mord og drabet på den fremmede mand viser sig at indgå i samme storstilede plan. Du er en ond mand er andet bind i serien om politikommissær Stein og hans efterforskningsgruppe, der holder til på Halmtorvet i København. 

Uddrag af bogen: ”Du mener …” ”Vi bytter mord!” Det var det, hans medpassager i den strandede elevator havde foreslået ham. Han måtte åbenbart ligne en mand, der var parat til at tage livet af hvem som helst, hvis han kunne redde sit eget skind. Og det var godt set. For han var jo sådan en. Som skuespiller på Det Kongelige Teater var Arvid endt med at spille psykopatiske roller i et sådant omfang, at der næppe (hvis man fjernede alle omsvøbene) kunne være anden forklaring, end at han også selv var et mentalt udskud. At det også var det billede, andre havde af ham (efter avisforsider som Skuespiller på Det Kongelige tæt på at blive drabsmand og Skuespillere i slagsmål i tv-studie) fremgik af de usikre smil fra de gæster, der genkendte ham på en café eller en restaurant. Og for ikke at skuffe dem plejede han at sende et grumt blik tilbage eller udstøde en pludselig høj, snerrende latter, der fik de omkringsiddende til at dreje kroppen med frygt i øjnene, som om der stod en bag dem med en spids kniv presset ind mod rygraden. 

Om forfatteren: Niels Martinov har siden sin debut i 1984 fået udgivet en snes bøger. Det drejer sig dels om spændingsbøger og dels om biografier om f.eks. Henrik Stangerup, C.V. Jørgensen og Ole Ernst. Niels Martinov er gymnasielærer og bor i København. 

Specifikationer
Forfatter Niels Martinov
Forlag Forlaget mellemgaard
Indbinding Hæftet
Thema koder Krimier og mysterier, Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Krimi og spænding
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 30. okt. 2013
Sideantal 259
Bredde 152
Højde 218
Dybde 20
Vægt 409
Første udgave 0
Oplagsdato 30. okt. 2013
Oplag 0
Udgave 0
ISBN-13 9788793076860
ISBN-10 879307686X
EAN 9788793076860
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Therese Buch-Andersen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.