Dunhammere spidder himlen
"Forlaget BATZER & CO lever primært af at udgive oversatte forfatterskaber. Med 'Dunhammere' viser forlaget, at det også formår at finde og udgive dansk kvalitetslitteratur, når den er bedst. Velkommen til parnasset, Johanna Thielst." Fyens Stiftstidende 5 stjerner
Johanna Thielst, f. 1945, er uddannet sygeplejerske og kunstterapeut. Hun har boet i udlandet i en del år, bl.a. i kibbutz i Israel og været ulandsfrivillig i Kenya. Har tegnet og malet og skrevet i mange år. Dunhammere spidder himlen med undertitlen Fragmenter 1945-2011 er hendes debut. Dunhammere spidder himlen er en række erindringsfragmenter fra barndom og ungdom til voksenlivets forskellige stadier. Mens historien går sin gang i den store verden omkring hende, kaster forfatteren sig ud i livet, som hun ubesværet og legende gengiver i et sprog der er sansemættet og musikalsk. Tonen er på en gang munter og melankolsk når hun beretter om det at være datter, elskerinde, mor, kvinde og menneske - fra et sted mellem hverdagen og eventyret, kunsten og naturen. Hele tiden skinner en rodløshed og en vildskab igennem, en oprørstrang der aflejrer sig i sproget som et blik for originale og overraskende billeder. Naturen spiller en vigtig rolle i bogen, det samme gør den usentimentale humor og de mange skæbner der med al tydelighed viser hvor grum tilværelsen kan være.
Forfatter | Johanna Thielst |
---|---|
Forlag | BATZER & CO |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 12. maj 2012 |
Sideantal | 134 |
Bredde | 124 |
Højde | 181 |
Dybde | 14 |
Vægt | 167 |
Første udgave | 2012 |
Oplagsdato | 12. maj 2012 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788792439314 |
ISBN-10 | 8792439314 |
EAN | 9788792439314 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsillustrator | Félix Vallotton |
Illustreret i farver/sh | Nej |