Edderstein
En original og opfindsom, sjov og rørende historie om ”krigen” mellem to brødre. Læseren får indblik i den yngstes krigsdagbog.
Du ved ikke, hvad det er, du har fået fat i.
I den bog, du nu har i hænderne, har jeg beskrevet krigen mellem mig og min bror. På disse sider begyndte jeg for en måned siden at fortælle alt om mine insekter. Og om min bror og vores hemmeligheder.
Dengang vidste jeg ikke, hvor galt det ville gå.
Visse hemmeligheder er det bedst at begrave, dybt nede i jorden. Visse hemmeligheder kravler langsomt op igen af sig selv. Visse hemmeligheder stinker og gnaver huller i alt.
Lad aldrig denne bog falde i de forkerte hænder!
Edderstein er fortalt af drengen Hidde, som er 10 år gammel og lidt af en nørd. Han er vild med insekter, deraf øgenavnet Edderstein.
I en hemmelig kælder under skuret har Hidde sin insektsamling, men nu vil hans bror tage kælderen fra ham. Det betyder krig. Hidde har ikke en chance, men han har ét våben: Den hemmelighed, som brødrene har båret på i flere år. En frygtelig hemmelighed.
Edderstein er en både underholdende og dybt rørende historie om at skulle stå på egne ben og kæmpe for en plads i en barsk hverdag fuld af ondskabsfulde storebrødre, mærkelige piger og distancered forældre. Og under overfladen ulmer en frygtelig fortid, der med sin tavshed kaster skygger langt ind i de to brødres liv. Det er en bog om at miste, om at være ensom, men også om at rejse sig igen.
Romanen er udformet som en dagbog med masser af opfindsomme, sjove illustrationer og sproglig spidsfindighed. Dens tone er let, men bag letheden lurer alvoren.
SIMON VAN DER GEEST (f. 1978), er en af de mest betydningsfulde børnebogsforfattere i Holland. Han har flere prisbelønnede bøger bag sig og har bl.a. vundet Hollands største bogpris, Gouden Griffel, to gange, senest for Edderstein (2013).
Forfatter | Simon van der Geest |
---|---|
Forlag | Turbine |
Indbinding | Hardback |
Thema koder | Børnelitteratur og ungdomslitteratur: generelt |
Varegruppe | Ungdomsbøger |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 29. jun. 2016 |
Sideantal | 248 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 29. jun. 2016 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788740610185 |
ISBN-10 | 8740610187 |
EAN | 9788740610185 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Oversætter | Naja Møllmann-Ibsen |
Illustreret i farver/sh | Nej |