Ekko fra fremtiden

For hvordan vil det mon gå kvindebedåreren Torsten? Hvad er fortsættelsen på overhundens og hans langtidsoffers kanotur i Rocky Mountains? Hvad vil der ske med søde Ellen, som nok burde være noget, hun – ifølge hende selv – aldrig har været? Vil Jaks langfinger genoplive flere? Klarer dejlige Rosa det materialistiske chok, hun udsættes for? Fortjener man at blive straffet for at være en god kammerat? Hvor længe vil Jeppe være en dreng og ikke igen en gravhund? Hører daglig motion under inertiens lov? Kan et næsten perfekt bedrag have en næsten lykkelig slutning? Er ingen undskyldninger – en undskyldning?     

”Havde hun nemlig været ude efter Monse i stedet for som ven bare at støtte og udvikle ham, kunne strygebrættet have vinket farvel til sin ægtemand. Det havde bare været at krumme pegefingeren og så galop, galop – og vuf, vuf. Nej, hvor var hun altså træt af små mennesker. Hun åbnede en slidt ventil på sit indre instrumentbræt og mærkede tilstrømningen af polarluft. Han kunne sgu rende og hoppe. 

 ”Jeppe.” 

 ”Jeppe?” 

Et langsomt smil afrimede hendes ansigt. For det her syntes ikke at kunne være optakten til noget grimt. Ganske vist åndede han stadig for fulde gardiner, fandeme som var han ved at komme, men det skyldtes denne ukendte Jeppe. Det lindrende løft af en byrde afløstes af en vag uoplagthed.”