Eksportsalg
400,00 kr
Desværre udsolgt fra forlaget
ISBN
9788741261867
Langt over halvdelen af de produkter, som fremstilles i Danmark, afsættes i udlandet, men der er stadig masser af uudnyttet potentiale for mange danske eksportvirksomheder. Eksportsalg sætter fokus på at sammenkoble teori og praksis. Den er derfor både egnet som undervisningsbog og som inspiration for danske virksomhedsejere, eksportchefer og eksportsælgere, som søger praktisk anvendelige og konkrete værktøjer og tjeklister til at hjælpe med at udnytte virksomhedens internationale vækstpotentiale.
Bogen er opdelt i fem dele. Første del gennemgår virksomheders internationalisering i lyset af den stigende globalisering og de store kulturforskelle mellem verdens lande. Anden del omhandler det strategiske eksportsalg, herunder bl.a. eksportens rolle i den eksporterende virksomhed, vigtigheden af at have et skarpt værdibudskab, den interne og eksterne analyse samt valget af eksportmarked og eksportform. I tredje del ser bogen på eksportsalgets taktiske opgaver, så som bl.a. udarbejdelse af go to market-planen, valg af agenter og distributører, etablering af datterselskab og international webhandel samt den vigtige risikostyring. I fjerde del operationaliseres eksportsalget, når bogen fokuserer på hvordan kundemøder, forhandlinger, key account management og salgsledelse bedst gennemføres, når kunderne især er udenlandske. I det afsluttende femte afsnit kommer bogen med nogle bud på, hvad der skal til for at etablere det nødvendige globale mindset – både i eksportvirksomheden og for fremtidens eksportsælger.
Bogen kan anvendes som undervisningsbog til en række fag med fokus på international salg og markedsføring, på både akademi- og diplomniveau. Den dækker bl.a. pensum til Akademiuddannelsesfaget ”Eksport og internationalisering”. Bogen kan desuden bruges som supplement på en række fag på korte og mellemlange videreuddannelser på f.eks. handelshøjskoler og erhvervsakademier, f.eks. uddannelser indenfor erhvervsøkonomi og mange professionsbacheloruddannelser.
Undertitel | strategisk, taktisk og operationelt |
---|---|
Forfatter | Jens Lassen |
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | For erhvervsuddannelse, Økonomi |
Varegruppe | Økonomi |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 22. okt. 2015 |
Sideantal | 368 |
Bredde | 173 |
Højde | 246 |
Dybde | 20 |
Vægt | 713 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 22. okt. 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788741261867 |
ISBN-10 | 8741261867 |
EAN | 9788741261867 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |