En anoreksipiges dagbog

»Jeg er mega rastløs og ked af det. Kostplanen følger jeg ikke mere. Har intet fået lavet i dag andet end at spise. så jeg sidder nu med en mave, der gør ondt og er oppustet. Æbler, hvedeklid, rosiner, fire liter Pepsi Max, 15 pakker tyggegummi og seks pakker Läkerol Salmiak. Hvad får jeg ud af det (andet end en prutmave)? Lærer jeg det aldrig? Jeg får så dårlig mave af især de sukkerfri pastiller, og mit forbrug er helt skruet i vejret. Føler faktisk, at jeg har givet op. Jeg bliver aldrig normal, får aldrig en uddannelse eller det arbejde jeg ønsker, får aldrig mand og børn, lærer aldrig at lade være med at afreagere på mad. Min selvtillid og mit selvværd er totalt i bund. Jeg er lige så lidt værd som en hundelort, der ligger på et fortov og lugter fælt og ser klam ud. Sådan en halvvåd én med kerner i. Ad.«

I begyndelsen af 2. G erkender Mille, at hun har et problem med mad. Det bliver starten på et mere end 11 år langt forløb med sult, overspisning, opkast, afføringspiller, selvhad og ensomhed - kulminerende med to måneder på en psykiatrisk afdeling. I samtlige 11 år har Mille Eigard Andersen minutiøst ført dagbog over sine lidelser. Lad mig bare forsvinde giver et enestående blik ind i hovedet på en helt almindelig, meget syg pige. Samtidig fortæller bogen den rørende historie om de svære år fra stort barn til ung voksen med alt hvad de indebærer af fremtidsdrømme, kærestesorger, forelskelser og branderter.

Mille Eigard Andersen er i dag 28 år og har fået sin sygdom under kontrol. Med udgivelsen af sin dagbog håber hun dels at kunne hjælpe piger, der selv er på vej ud i en spiseforstyrrelse, dels at give verden omkring dem en forståelse af en meget kompleks og alt for udbredt sygdomstilstand.

Lad mig bare forsvinde er den første titel i serien DocU fra forlaget Phabel. Bøgerne er baseret på samtaler med unge om der hvor de er her og nu, der hvor det gør ondt, og der hvor det er lykkeligt at være menneske. Fortalt så sandfær