En dag i Cairo
250,00 kr
Desværre udsolgt fra forlaget
ISBN
9788779737853
En dansk kvinde er kommet til Cairo i foråret 2011, kort før massedemonstrationer på Tahrirpladsen fører til, at præsident Hosni Mubarak må gå af.
En Dag i Cairo forløber over en enkelt dag, hvor Helga – som kvinden hedder – skal holde middagsselskab om aftenen. Det er 9. oktober 2011 – den dag, hvor den egyptiske hær for første gang angriber civile demonstranter. I det kaotiske Cairo bevæger hun sig rundt i storbyens støjhelvede og politiske tumult. Som privilegeret (og fascineret) udlænding møder hun de ekstreme modsætninger i det egyptiske samfund på anden hånd. Som udenforstående og fremmed – hun er som det hedder på engelsk, out of place. Et menneske som ikke hører til. Sine informationer får hun gennem samtaler med vennerne i sin velaflagte omgangskreds og med sine tætteste egyptiske kontakter – chaufføren, hushjælpen, arabisklæreren og de handlende.
En dag i Cairo er en fortælling om at være fremmed – men samtidig en skildring af den angst og usikkerhed, der langsomt sniger sig ind i den enkelte og i et samfund, hvor man ikke kan vide, hvem der regerer i morgen, eller om den højspændte politiske situation udvikler sig til borgerkrig.
Elisabeth Flensted-Jensen, født 1949, er uddannet cand.mag. i Dansk og Kristendomskundskab. Hun har været lektor ved Center for Kønsforskning, Århus Universitet, rådgiver i køn og organisation i OECD, uddannelseschef i Unicef og projektchef i TDC. Som skønlitterær forfatter debuterede hun i foråret 2014 med opvækstromanen Kystsanatoriet.
Fra 2011-2014 boede Elisabeth Flensted-Jensen i Cairo.
| Forfatter | Elisabeth Flensted-Jensen |
|---|---|
| Forlag | Tiderne Skifter |
| Indbinding | Hæftet |
| Thema koder | Egypten, Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur, Narrative temaer: politik, National selvstændighed og uafhængighed, postkolonialisme |
| Varegruppe | Skønlitteratur |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 3. mar. 2016 |
| Sideantal | 124 |
| Bredde | 140 |
| Højde | 221 |
| Dybde | 12 |
| Vægt | 202 |
| Første udgave | 2016 |
| Oplagsdato | 3. mar. 2016 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788779737853 |
| ISBN-10 | 8779737853 |
| EAN | 9788779737853 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |





