En sejlbåd for vindstille

Af: Kristian Himmelstrup
297,50 kr
På lager
ISBN
9788763540797

J. P. Jacobsen er en af Danmarks væsentligste forfattere. Han var berømt i sin samtid og blev ført frem som fanebærer for Det Nye af tidens betydeligste kritiker, Georg Brandes. Han introducerede Charles Darwins evolutionslære for det brede publikum i Danmark og oversatte hans hovedværker til dansk. Han var en anerkendt videnskabsformidler og blev en hyldet forfatter. Marie Grubbe og Niels Lyhne var de mest omtalte udgivelser, da de udkom, ligesom novellen "Mogens" – i hvert tilfælde i bakspejlet – betegnede et skel i litteraturhistorien. Man kunne allerede i samtiden se, at noget var på færde, selv om man ikke var sikker på hvad.

I årene efter sin død fandt han endelig sin plads som den Excellence, han selvironisk betegnede sig som, mens han endnu levede. Han blev dekadencens mesterdigter, berømt og tilbedt som få, især i de tysktalende lande. Han var uden sammenligning Rainer Maria Rilkes yndlingsdigter, ikke kun fordi han var sprogets mester, men fordi man simpelthen blev dybere i troen på livet ved at læse ham:

"En verden vil komme over Dem, en verdens lykke, rigdom og ubegribelige storhed. Lev for en tid i disse bøger, lær af dem, hvad der synes Dem værd at lære, men frem for alt, elsk dem. Denne kærlighed vil tusind og atter tusind gange blive gengældt, uanset hvordan Deres liv måtte forme sig."

En sejlbåd for vindstille er den første biografi om J. P. Jacobsen, der er udkommet siden 1911.

Kristian Himmelstrup (f. 1971) er cand.mag. og M.A. i skandinavisk litteratur. Han har undervist i dansk litteratur, skrivekunst og kulturformidling på universiteter i Danmark og USA og har udgivet flere bøger inden for de samme emner. Han har desuden udgivet tre romaner.

Specifikationer
Undertitel En biografi om J. P. Jacobsen
Forfatter Kristian Himmelstrup
Forlag Museum Tusculanums Forlag
Indbinding Hardback
Thema koder 1500 til i dag, Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Dansk, Litteraturstudier: fra 1900 til 2000
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 15. okt. 2014
Sideantal 335
Bredde 168
Højde 245
Dybde 31
Vægt 938
Første udgave 2014
Oplagsdato 15. okt. 2014
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788763540797
ISBN-10 8763540797
EAN 9788763540797
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.