En sommer med Montaigne
HÅNDBOG I DET GODE LIV – LIGE TIL FERIEKUFFERTEN
Omkring 100.000 franskmænd har foreløbig taget imod invitationen til at nyde sommeren i Montaignes selskab. Montaigne var fransk renæssancefilosof og -humanist (1533-92) og har bl.a. inspireret vor egen Ludvig Holberg til at skrive epistler. Montaigne var adelig og mod slutningen af sit liv borgmester i Bordeaux. Helst levede han dog tilbagetrukket med sine bøger på sit slot. Hans hovedværk, MONTAIGNES ESSAYS, var en filosofisk dagbog, hvori han var sit eget studieobjekt. Han gennemførte en form for tidlig psykoanalyse ved at gøre sig selv til genstand for daglig undersøgelse. Ingen Knausgård uden Montaigne!
Hos Montaigne peger studiet af jeget altid ud mod det alment menneskelige, begivenheder i tiden som de blodige religionskrige mellem katolikker og protestanter m.m. EN SOMMER MED MONTAIGNE åbner således små vinduer ud mod renæssancen og alle de politiske, filosofiske og sociale forandringer, som skete uden for de lukkede mure på forfatterens slot.
I fyrre små letlæste, underholdende og tankevækkende kapitler introduceres Montaignes livsfilosofi, som han gennem tyve år forsøgte at indkredse i sine essays: meningen med venskabet, kærligheden og døden. Montaigne huskes for opfordringen til at leve hvert et øjeblik fuldt ud.
Antoine Compagnon, er professor i filosofi ved Collège de France i Paris og Columbia University og en af verdens førende forskere i Montaigne. Han skrev sin bog efter at have holdt en række meget populære radioforedrag om filosoffen.
Forfatter | Antoine Compagnon |
---|---|
Forlag | Kristeligt Dagblads Forlag |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Antologier: generelt, Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Fransk, Litteraturhistorie og litteraturkritik |
Varegruppe | Filosofi |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 19. maj 2015 |
Sideantal | 200 |
Bredde | 122 |
Højde | 174 |
Dybde | 24 |
Vægt | 284 |
Første udgave | 2015 |
Oplagsdato | 19. maj 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788774672166 |
ISBN-10 | 8774672169 |
EAN | 9788774672166 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Foreword Author | Bjørn Bredal |
Illustreret i farver/sh | Nej |