En verden af glas

En verden af glas skildrer en af historiens mærkelige skæbner. Det er beretningen om en mand, som aldrig var sikker på hvad han var, og hvor han hørte til. En dag i 1966 befinder han sig i det sydafrikanske parlament, hvor han kort forinden er blevet ansat som bud. Han har en kniv med sig. Går hen til premierminister Verwoerd - arkitekten bag apartheid - og stikker ham ihjel. Et af de mest dramatiske mord i nyere tid.
Demitrios Tsafendas blev født i 1918 i det koloniale Mozambique. Hans far var græker, hans mor afrikaner. De første seks år af sit liv tilbragte han hos sin farmor i Alexandria. Det blev indledningen til et eksil, som kom til at vare hele hans liv. Bogen følger Tsafendas fra land til land - Ægypten, Grækenland, Tyrkiet, Portugal, Tyskland, England og USA - hans permanente hjemløshed, fremmedhed og higen efter et fædreland, en familie og en identitet. Hans blandede herkomst betød, at han var både sort og hvid - eller snarere hverken-eller. Overalt blev han nægtet visa, pas og opholdstilladelse. En geografisk og mental normade; undervejs var han under psykiatrisk behandling mod den slange, han hævdede havde taget bolig i hans krop. Var han gal, eller befandt galskaben sig uden for ham?
citat«Blandingen af historieskrivning, selvbiografi og skønlitteratur får yderligere farve af de samtaler, det lykkedes van Woerden at få med den alderssvækkede, men alligevel besynderligt klart huskende Tsafendas på et plejehjem i 1998, året før han døde. Resultatet er en fascinerende bog, der taler til både følelser og forstand»citat« Politiken
citat«Det litterære sprogs metaforer, sammenligninger, beskrivelser og nyskabelser mikses hele tiden med det journalistiske sprogs rå reportage og cool observation. Det er lige del opsnappet sprog som det er et bearbejdet indtryk. Det fascinerende ved en af forårets fine overraskelser er altså ikke kun historien, der ellers er fortryllende og udsøgt, men i mindst lige så høj grad, hvor mange diskurser - hvor mange forskellige litterære genrers "hud" - forfatteren formår at krydse i bogen. Kors, det er godt.»citat« Berlingske Tidende