En vestjysk drengepige

Ulla Stürup (født 1923) fortæller her om sine barndomserindringer fra Lemvig i 1920'erne og 1930'erne, hvor faren var overlæge på Lemvig Sygehus. Ulla var en vild lille pige og tidligt klar over, at hun skulle være landmand. Broren og naturen var bedre legekammerater end søsteren og dukkerne, og de fine kjoler var kun til besvær og gik som regel i stykker. Hun fortæller om skolen, hjemmet, familien og kammeraterne, men primært om sig selv og sine oplevelser. Erindringerne begynder allerede i to-tre-årsalderen, og vi følger hende frem til gymnasiestarten i august 1939.