En vinternat
Hvis dine børn blev tvunget til at vidne imod dig, hvilke frygtelige hemmeligheder ville de så afsløre?
Moskva 1945. Mens Stalin og hans stab fejrer sejren over Hitler, lyder der skud. På en bro i nærheden ligger en teenagedreng og -pige døde. De to er ikke hvem som helst, men børn af Ruslands magtelite, elever fra en af de mest eksklusive skoler i Moskva.
Er det mord? En selvmordspagt? Eller farligst af alt: en sammensværgelse mod staten? Under påbud fra Stalin selv sættes en undersøgelse i gang og en række børn bliver arresteret og afhørt, tvunget til at vidne mod hinanden - og deres forældre. I et regime bygget op om frygt og magtintriger er der ikke råd til at træde ved siden af; alt, hvad børnene siger, kan føre til befrielse eller en dødsdom. Ingen har råd til at afsløre de hemmeligheder, de går og gemmer på.
En vinternat er baseret på en sand historie og er på en gang en gribende kærlighedsfortælling, en velturneret thriller og et politisk drama – om menneskelig skrøbelighed, frygt og lidenskab. ”Hvorfor er det hele så hemmeligt?” ”Kan du ikke se det? Vi lever i sammensværgelsernes tidsalder. Alting er en sammensværgelse. Selv at tage på skovtur eller at læse digte.
Simon Sebag Montefiore (f. 1965) er en af Englands mest anerkendte historikere og nu også romanforfatter. Hans prisvindende historiske forfatterskab om blandt andet Stalins Rusland og Jerusalem er oversat til 40 sprog, herunder også til dansk.
Forfatter | Simon Sebag Montefiore |
---|---|
Forlag | Gads Forlag |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Historiske romaner, Narrative temaer: politik, Romantisk skønlitteratur, Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 4. sep. 2014 |
Sideantal | 0 |
Bredde | 164 |
Højde | 232 |
Dybde | 38 |
Vægt | 797 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 4. sep. 2014 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788712050254 |
ISBN-10 | 8712050253 |
EAN | 9788712050254 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | eng |
Illustreret i farver/sh | Nej |