Enegænger

Ulrik Meyer, advokat og jazzmusiker, vil nogle læsere genkende som en af personerne i romanen Elefanterne, men i romanen Enegænger får vi hele hans historie, fra han som knapt toårig vender hjem med sine forældre fra eksilet i Sverige – familien er jødisk, men af den absolut verdslige slags – til han som 77-årig bukker under for coronaen.

Ulrik er en stilfærdig og tænksom dreng, der hellere leger med piger end drenge, og vi følger ham gennem opvæksten, der blandt andet præges af den noget brutale atmosfære i halvtredsernes privatskoler, hvor ikke meget har forandret sig siden Scherfigs Det forsømte Forår.

Efterhånden støder nye problemer til, især religiøse og seksuelle, hvor han i begge tilfælde må kæmpe længe for at nå frem til en opklaring.

Musikken fylder meget i Ulriks liv, og mødet med avantgardejazzmusikeren Tjalfe får afgørende betydning.

Men trods voldsomme begivenheder er det en afklaret og livsglad mand, der overlader disse erindringsskitser til læseren.

Enegænger indgår i en romancyklus, der med tiden skal omfatte alle fem ”elefanter”, men kan også læses som selvstændig roman om en skæbne lidt ud over det sædvanlige.