englen over din nabos hus

Af: Carsten Müller Nielsen
225,00 kr
På lager
ISBN
9788779736214

Englen over din nabos hus er en fortælling om Danmark. Om et lille provinsbysamfunds udvikling fra årene umiddelbart før Anden Verdenskrig og frem til slutningen af 1990’erne.

 

Her vokser hjulmandens børn op. De kan ikke leve af at lave hjul, men de kommer til at hedde Hjulmand. Her bor smeden, der har bygget sit eget hus. Her bor familien Hardis, der er fine på den og spiser en kaktus ved navn artiskok. Her bor Bodil, hvis mor tog nogle uheldige piller, mens hun var gravid, Jon, der siges at være nynazist, og Bent, svineavler, der mener, at socialdemokraterne er ved at sælge landet en gros til bolsjevikkerne.

 

Mennesker dør, børn fødes: Nogle tager væk, nogle bliver hængende. Andre prøver at tage væk, men kommer aldrig videre. Og rundt om dem: de ting vi bruger, de ting vi hænger op på væggene, de ting ingen ved, hvor kommer fra – og de huse vi bor i. Så ens og alligevel så forskellige. Parcelhuse og villaer, den gamle manufakturhandel, den gamle skole, den nye skole. Huset der brændte ned, og huset der blev bygget i stedet for. Kun træerne synes til sidst at være de samme.

 

Englen over din nabos hus er på en og samme tid en poetisk og hverdagslig fortælling om 70 år, hvor alting ændrede sig, uden at nogen lige lagde mærke til det. Det er ikke de store begivenheder, som kan høres i radioen og ses i Tv-avisen, men de små, som er mindst lige så indviklede og måske fortæller noget mere centralt.

 

Carsten Müller Nielsen (f. 1977) debuterede i 2010 med digtsamlingen ”Verdens synkende byer”. Senere er udkommet den poetiske kortroman ”Efterliv” og essayet ”Hav. Dråbe. Kadaver”.

Specifikationer
Forfatter Carsten Müller Nielsen
Forlag Tiderne Skifter
Indbinding Hæftet
Thema koder Skønlitteratur: generelt, Slægtsromaner
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 21. nov. 2013
Sideantal 128
Bredde 132
Højde 211
Dybde 13
Vægt 163
Første udgave 2013
Oplagsdato 21. nov. 2013
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788779736214
ISBN-10 8779736211
EAN 9788779736214
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.