Erindringerne

F. P. Jacs store lyriske forfatterskab er skelsættende – men han skrev også romaner og andet prosa.

I denne bog samles hans tre erindringsbøger i ét bind:

Fortælleren blev senere sig selv (1998) har som undertitel ”Historier ad omveje” – og den betegner da heller ikke den lige vej til sandheden om en opvækst i en københavnsk forstad. Nej, bogen er fyldt af snurrige glimt og forunderlige øjeblikke i familiens favn og i digterens indre førsteverden; den verden, hvori han bliver til – som sig selv og som digter. Det er barndomserindringer med en egen ømhed og solidaritet.

Som om at vi ikke var plot nok (2001), betegnet ”en digterenergi”, blev sendt som radiospil i 1998. Den kaster lys på venskabet mellem to digterspirer, Michael Strunge og F. P. Jac. Handlingen udspiller sig i slutningen af 1970’erne. De to unge digteres forhold udvikler sig gennem op- og  nedture, branderter, psykiatriske indlæggelser og den almindelige medieopmærksomhed, frem til Michael Strunges død i 1986.

Jeg er selv med i billederne (2008), med undertitlen ”Historier og sløjfer”, er den videre fortælling om digterlivet i 1980’erne, om fester og receptioner i blitzlysets skær, om privatlivets kampe på vej til gennembruddet – det hele beskrevet i nådesløse nærbilleder, ofte smertefuldt, men også humoristisk.