Et landbosamfund i opbrud I+II

Danmark var i 1700-årene et samfund af bønder.
Mere end 80 % af befolkningen boede på landet. Vil man finde ud af, hvordan dette samfund ændrede sig til det, vi kender i dag, må man ned blandt bønderne. Bogen undersøger de forandringer, der førte til det moderne Danmark, således som de formede sig blandt et lille tilfældigt udsnit af bønder i en udkant af riget. Så vidt muligt alle typer af forandring er undersøgt og set i sammenhæng, både tekniske og økonomiske, religiøse, moralske og retslige, forholdet mellem kvinder og mænd, forældre og børn, bønder og godsejere osv. Ethvert menneske lever i et skæringspunkt af mange strukturer, som bestemmer dets tilværelse. Omvendt eksisterer strukturerne kun gennem konkrete menneskers liv. Opgaven har været at nå derned, hvor alle samfundsstrukturer mødes, nemlig i almindelige menneskers handlinger, tanker og følelser. Historien foregik jo ikke kun på de bonede gulve og ude i den store verden. Bogen søger at forbinde den store historie med den lille historie, den store verden med et dansk landsogn.

Sognet er Sundby sogn i det nordvestlige hjørne af øen Mors, meget langt fra Køben­havn og de østdanske godsområder, som den landbohistoriske forskning ellers mest har beskæftiget sig med. Her boede godt 200 mennesker, som levede af landbrug, fiskeri og lidt handel og håndværk. Med undtagelse af præsten, degnen og herskabet på den lokale herregård var de alle bønder. For at komme så tæt på disse bønder som muligt er alle tænkelige kildetyper inddraget. Ingen tidligere lokalhistorisk undersøgelse har været så dybt og bredt nede i kilderne. Der vil være masser af tips til enhver lokal­historiker, som interesserer sig for enevældens historie. Men hovedsigtet har været at se Danmarkshistorien og for den sags skyld verdenshistorien nedefra.