Evigt ejes kun det tabte

På baggrund af sin opvækst i 50’ernes bondesamfund tager forfatteren sine læsere med på en veloplagt og sarkastisk rundtur igennem fortid og nutid og fremviser en efter en ruinerne af den europæiske kultur med særlig vægt på kirken, børneopdragelsen, uddannelsessystemet, journalistikken og det politiske liv. Han behandler krigen, besættelsestiden, retsopgøret og studenteroprøret og skriver om Adolf Hitler, Søren Kam, Paul Hennig, Aage H. Andersen, Sven Salicath, George Lincoln Rockwell, Matt Koehl og andre personligheder på den såkaldte højrefløj og om sin egen politiske vækkelse. Bogen er et barsk opgør med vor tids hellige køer og en kritisk analyse af forfatterens eget politiske virke. Samtidig skildrer den indgående livet i en østhimmerlandsk landsby, dengang verden endnu ikke var gået af lave, og understreger nødvendigheden af at bevare eller genfinde de værdier, der var grundlaget for datidens samfund, som nok var økonomisk fattigere, men hvor identitet og samhørighed gjorde livet rigere.