EYGNAHOLUR / ØJENHULER
Digtsamlingen Eygnaholur/Øjenhuler er den færøske digter Tóroddur Poulens
fjerde udgivelse på Edition After Hand. Digtsamlingen er en tosproget (færøsk/
dansk) udgivelse, gendigtet af Poulsen selv.
Tóroddur Poulsens praksis begrænser sig ikke til digtning alene, men tæller
også musik og billedkunst. Et afgørende aspekt i en sådan grad at han som
digter orienterer sig lydligt og i særdeleshed visuelt mellem egne ord. Titlen
Eygnaholur/Øjenhuler er sigende, store dele af digtsamlingen udgør og
behandler visuelle fænomener og erindringer. Tóroddur Poulsen kombinerer
i sine digte umage emner og bevæger sig behændigt mellem enkle dagligdags
observationer og de komplekse rituelle erindringer. Det hele orkestreres i en
egen logik, digtets logik, funderet i sproget, som erkendelsesmateriale.
Tóroddur Poulsen betragtes som en af de væsentligste færøske digtere.
Siden debuten Botnfall i 1984 har han udgivet mere end 25 bøger, været
indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris fere gange, udgivet plader og haft en
mængde udstillinger. I begyndelsen af oktober i år modtog han Den færøske
Litteraturpris M.A. Jacobsens Heiðursløn. På After Hand har han tidligere
udgivet digtsamlingerne Vatnið ljoðar sum um onkur hevur drukkið av tí/
Vandet lyder som om nogen har drukket af det (2000), Blodprøver (2002) og
Steinsetingar/Stensætninger (2008).
| Forfatter | TÓRODDUR POULSEN |
|---|---|
| Forlag | After Hand |
| Indbinding | Hæftet |
| Thema koder | Antologier: generelt, Poesi, Skønlitteratur: generelt |
| Varegruppe | Digte |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 29. okt. 2010 |
| Sideantal | 72 |
| Bredde | 120 |
| Højde | 200 |
| Dybde | 7 |
| Vægt | 100 |
| Første udgave | 2010 |
| Oplagsdato | 29. okt. 2010 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-10 | 8787489805 |
| EAN | 9788787489805 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | fao |
| Oversætter | TÓRODDUR POULSEN |
| Omslagsgrafiker | Mathias Kokholm |
| Illustreret i farver/sh | Nej |




