Fædre

Det meste af tiden spiller de kort med andre mænd eller ligger i sofaen hjemme i ghettoen foran tv’et, som parabolen har hentet hjemlandets tv-serier ned til. De kommer ud af flygtningelejre eller fra den anatolske højslette, de er ikke særligt gode til dansk, og det er kun de færreste, der har et job. Og så har de givet op på deres sønner. De opdrager dem nærmest ikke – højst med tæsk – og ellers mest til at udøve social kontrol med deres søstre og mødre. Sådan er det stereotype billede af indvandrerfædre, der har sønner, som det er gået skævt for. Er det sandt?

Faktum er, at en del fædre med anden etnisk baggrund end dansk ikke har været i stand til at hjælpe deres drenge til at få gode uddannelser og job, mens døtrene klarer sig langt bedre. Hvordan ser det ud for første og anden generation af flygtninge-og indvandrerfædre. Hvordan har de taget sig af deres sønner? Er de til stede i deres liv? Hvad er deres drømme for sønnerne? Og hvordan forsøger de at hjælpe dem på rette vej? Kort sagt: Hvad tænker de om deres rolle som fædre? Er der noget, de har fortrudt? Skulle de være taget tilbage til deres hjemlande? Hvor meget betyder religionen i deres opdragelse af sønnerne? Hos hvem ligger ansvaret, når det går galt i form af kriminalitet, bandetilhør og arbejdsløshed? Hos drengene? Hos det danske samfund? Hos dem selv?

Bogen giver via interviews med en række forskellige fædre et indblik i de tanker, mænd gør sig om deres rolle i deres sønners liv.