Følelsen er alt
298,75 kr
På lager
ISBN
9788702211559
Billedkunstneren Preben Fjederholt døde i 2000, blot 44 år gammel. Han befandt sig midt i en karriere, som netop var kommet godt i gang. Fjederholt efterlod sig et stort værkkorpus, der viser ham som en kunstner, der gik sine egne veje i samtidens kunstneriske landskab.
Fjederholt var en klassisk maler, som fandt sin inspiration i den ældre kunst, men hans tilgang til motivet er kompromisløst og fornyende, hvilket giver hans værker en helt særegen poetisk og fortættet tone. Kigger man nærmere efter, opdager man i hans billeder ofte foruroligende eller uudgrundelige elementer, man ikke havde bemærket i første omgang. Preben Fjederholt maler ofte i et meget stort format, og hans motivverden kredser om landskaber, byrum, parklandskaber og mennesketomme rum, – malerier, der kalder på fordybelse.
Bogens forfatter, kunstkritikeren Lisbeth Bonde, dannede par med Preben Fjederholt i en årrække, og ”Følelsen er alt” er derfor en meget personlig monografi om en af Danmarks væsentlige, men til dels oversete kunstnere.
"Følelsen er alt" giver indblik i en kunstnerskæbnes lyseste øjeblikke og i de mørkeste stunder. Lisbeth Bonde fortæller nænsomt om Fjederholts kunst – og om hans liv.
Denne rigt illustrerede bog er den første samlede fremstilling af Preben Fjederholts oeuvre.
| Undertitel | Preben Fjederholt – kunst og liv |
|---|---|
| Forfatter | Lisbeth Bonde |
| Forlag | Gyldendal |
| Indbinding | Indbundet |
| Thema koder | 20. århundrede, 1900 til 1999, Biografier: kunst og underholdning, Danmark, Malerkunst og malerier |
| Varegruppe | Biografier & erindringer |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 27. okt. 2016 |
| Sideantal | 160 |
| Bredde | 254 |
| Højde | 284 |
| Dybde | 18 |
| Vægt | 1011 |
| Første udgave | 0 |
| Oplagsdato | 27. okt. 2016 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788702211559 |
| ISBN-10 | 8702211559 |
| EAN | 9788702211559 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Omslagsgrafiker | Carl-H. K. Zakrisson |
| Illustreret i farver/sh | Nej |





