Før faldet

Af: Noah Hawley
298,75 kr
556
ISBN
9788776775407

Skaberen af den prisbelønnede TV serie ”Fargo”

Den fallerede kunstmaler Scott Burroughts tager normalt færgen til New York fra Martha´s Vineyard, hvor han bor, men bliver uventet tilbudt en plads på familien Batemans privatfly en søndag i august. 16 minutter senere sker det utænkelige: Flyet styrter i havet. De eneste overlevende er kunstmaleren, Scott Burroughs, og en fire år gammel dreng, som nu er eneste tilbageværende medlem af en ufatteligt rig og magtfuld mediemoguls familie.

Kapitlerne skildrer skiftevis konsekvenserne af flystyrtet og passagerernes og besætningsmedlemmernes forhistorier – en børsspekulant fra Wall Street og hans hustru, en texansk festabe, der lige er ankommet fra London, en ung kvinde med livskrise, en karrierepilot – og de mystiske omstændigheder, der fører frem til styrtet, bliver langsomt stykket sammen til et større billede. Var det en ulykke, der tog livet af så mange betydningsfulde personer? Eller var det et attentat?

Medierne går amok i en blodrus, og beskyldningerne fyger gennem luften. Og alt imens Scott kæmper for at klare sin nye berømmelse på godt og ondt, arbejder myndighederne i døgn-drift på at bjærge vraget og finde frem til sandheden.

Pressen skriver om ”Før faldet”:

“Et imponerende, personstærkt mesterværk. Historien er en mangefacetteret, dybgående udforskning af sandhed, relationer og vores uudslukkelige tørst efter mediernes umiddelbare forklaring på ubegribelige tragedier.” -Karin Slaughter

“En fantastisk thriller … en uimodståelig krimi … en fortælling, der både er en fængslende gåde og en smertefuld historie om menneskeligt tab.” -Washington Post

“En mesterlig blanding af krimi, spænding, tragedie og skammeligt mediehysteri … en kras fortælling om en mand, der overvældes af uønsket mediebevågenhed, med en forbløffende og helt igennem tilfredsstillende slutning.” -Publishers Weekly

“En nervepirrende historie, forankret i menneskelighed.” -Booklist (starred review)

”På den ene side er ”Før faldet” et indviklet, altopslugende, læseværdigt spændingsfyldt af en roman. På den anden side er det en udforskning af vores eksistensvilkår, en refleksion over den menneskelige naturs luner, berømthedens bagside, kunstens verden, håbets kraft og farerne ved ukontrollerede medier. Kombinationen er en stærk og realistisk thriller, der udstiller omkostningerne ved brugen af nyheder som underholdning og skæbnens tilfældigheder ... En af årets bedste kriminalromaner” -New York Times

”Et bidende fortalt, mangefacetteret portræt af berømmelse i den moderne verden, med et fængslende mysterium som omdrejningspunkt … Hawleys uovertrufne prosa stråler på hver side i denne litterære thriller af højeste kvalitet, som aldrig mister grebet om læseren.” -Daily Mail

”Det her er ubestrideligt en fantastisk bog, en litterær roman, en thriller, en krimi og en refleksion over liv og kærlighed. Hvert afsnit fortjener at blive genlæst, men den for spændende til, at man gør ophold.”  -Literary Review

Pressen skriver om andre Noah Hawleys bøger:

”Jeg fælder sjældent (læs: aldrig) tårer over bøger, men blev overrumplet her og har den stadig krybende under huden.” * * * * * - Alt for damerne

"Noah Hawley er forfatter, manuskriptforfatter og producent. Han har udgivet tre tidligere romaner og skrevet en spillefilm."En af årets bedste spændingsromaner er landet!"" -Weekendavisen

”Det banker på døren hjemme hos dr. Paul Allen, skilsmissefar og anerkendt reumatolog. Han føres væk af mænd i mørke jakkesæt, som taler med deres revers, for det er lægens søn af første ægteskab, Daniel, som har skudt en senator. Sådan indledes en af årets givetvis hidtil bedste spændingsromaner….Tempoet er højt, sproget flot, kompositionen sprød. Forsøg på at indkredse gale mænds bevæggrunde til at dræbe uskyldige er nødvendig læsning i en Breivik-tid.” -Weekendavisen

"En utrolig god bog, hvor Noah Hawley elegant fører os ind i flere forskellige personers "hoveder". Fortællervinklen er fra faderens, sønnens og offerets inderste tanker, og det er gjort så godt, at man ikke på noget tidspunkt bliver forvirret. Jeg blev hurtigt grebet af fortællingen og som læser kom jeg gennem hele følelsesregisteret. En bog der går lige i hjertet på én og når den er læst sidder den i kroppen noget tid efter." * * * * –Betina, krimifan.dk

”En bog om betingelsesløs og ultimativ kærlighed der giver stof til eftertanke. Helt ind under huden og langt ind i hjertekulen føler vi med den respekterede læge, Paul Allen, der midt i sit 2. ægteskab bliver konfronteret med, at hans søn af 1. ægteskab anklages for at have dræbt en præsidentkandidat. Oplægget til et godt drama er i gang, men det vigtigste er den tætte, tætte og meget smukke skildring af Allans liv og hans søgen efter sandheden om anklagerne mod drengen. Med fine miljø- og detailbeskrivelser fører Noah Hawley os med kyndig forfatterhånd ikke bare gennem nogle meget spændende scenarier, men også langt ind i den psyke, der ikke altid er afbalanceret nok hos os til af et ægte hjerte at kunne sige: Jeg var en god far. Et etisk dilemma pakket godt ind i thrillerkunst, hvor også den amerikanske våbenkultur kommer grundigt under bearbejdning.” – bogsyn.dk

”Denne debut … eksploderer som en håndgranat med en kraft, der får læseren til at tabe pusten. Men som enhver stor historie begynder den med en enkel præmis: Ville du tro på det, hvis din søn dræbte en amerikansk præsidentkandidat? Ville du bebrejde dig selv det? ... Det er ikke kun en kulegravning af, hvad faderskab vil sige i dag; det er også et brutalt angreb på den amerikanske våbenkultur og en refleksion over dette lands appetit på dødsstraf. Det er en historie, der forfølger en, forfærdende, uhyggeligt realistisk og velskrevet med en fin fornemmelse for det amerikanske landskab og dets sjæl. Samtidig er det en uhyggeligt spændende thriller.” -The Daily Mail

Specifikationer
Forfatter Noah Hawley
Forlag Jentas
Indbinding Hæftet
Thema koder Psykologiske thrillere, Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Krimi og spænding
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 30. aug. 2016
Sideantal 352
Bredde 145
Højde 222
Dybde 32
Vægt 510
Første udgave 2016
Oplagsdato 30. aug. 2016
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788776775407
ISBN-10 8776775402
EAN 9788776775407
Sprog dan
Orignalsprog eng
Oversætter Rasmus Klitgaard Hansen
Omslagsgrafiker Jentas
Omslagsillustrator Katrin Agency
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.