Familie og børn i en opbrudstid

Af: Per Schultz Jørgensen;Dion Sommer;Lars Dencik
490,00 kr
På lager
ISBN
9788741203898

Dette er en bog, der er rig på alle den slags oplysninger og viden, som lærerstuderende og lærere bør kende til. Derfor bør den indgå i undervisningen på læreruddannelsen og indkøbes på alle folkeskoler. Gunnar Green, Undervisere   Der er sket meget i Danmark og de nordiske lande gennem de seneste årtier. Ny teknologi og nye økonomiske vilkår har skabt helt nye betingelser for menneskers arbejdsliv, og politiske beslutninger og institutionelle forandringer har sat nye rammer for vores samliv. Dermed er også betingelserne for børnefamilien radikalt ændret. Ikke desto mindre kan man opleve, at familien på mange måder ligner sig selv. Skønt familien strengt taget ikke længere er nødvendig for den enkeltes overlevelse, lever de fleste voksne mennesker i Danmark stadig i kernefamilier, og trods tendenser til opløsning af det traditionelle familiemønster vokser de fleste børn op i en familie med to samlevende biologiske forældre.   Med udgangspunkt i den modsætning mellem kontinuitet og forandring, som forskningen i familieliv og familieformer afdækker, beskriver og diskuterer bogens forfattere betingelserne for familiens liv i det nye årtusind. Hvad betyder de store forandringer i det moderne samfund for den måde, vi lever på? Hvilke konsekvenser har de for familiestrukturen og for familiens indre liv – både i positiv og negativ forstand? Og hvilke tendenser tegner der sig for familien i fremtiden?

Bogen består af følgende kapitler:

  1. Familien – kontinuitet og forandring (om bl.a. familiens historiske udvikling frem til i dag)
  2. Familie og børn – tal og tendenser (om faktuelle forhold omkring familien)
  3. Modernisering – individualisering og fællesskab (om familiens position og familielivets vilkår i et samfundsperspektiv)
  4. Børnefamilien – dynamik og relationer (om relationer og familiens indre liv)
  5. Udsatte familier – belastning og sammenbrud (om hvad der sker, når der opstår problemer i en familie)
  6. Familien i fremtiden – på vej mod en ny betydning?

Bogen er velegnet som grundbog i undervisningen på mange mellemlange og videregående uddannelser og er derudover en nyttig håndbog om familieforhold.  

Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter.

Per Schultz Jørgensen er cand.psych. og doktor fil., professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet til 2000, formand for Børnerådet 1998-2001 og formand for evalueringsgruppen vedr. evaluering af pædagoguddannelsen 2002-2003.

Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

De er alle tre ophavsmænd til en lang række bøger og artikler om familie og barndom.

Specifikationer
Forfatter Per Schultz Jørgensen;Dion Sommer;Lars Dencik
Forlag Gyldendal
Indbinding Hæftet
Thema koder Uddannelse. Pædagogik
Varegruppe Pædagogik, Børn og forældre
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 15. maj 2008
Sideantal 440
Bredde 157
Højde 230
Dybde 29
Vægt 664
Første udgave 2008
Oplagsdato 8. jun. 2021
Oplag 5
Udgave 1
ISBN-13 9788741203898
ISBN-10 8741203898
EAN 9788741203898
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Harvey Macaulay
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.