Familien Ifraeems blå øjne

Af: Lotte Lykke Frederiksen
268,75 kr
På lager
ISBN
9788793724402
Søstrene kender ikke hinanden ret godt, men forsøger at bo under samme tag. Den madglade søster provokerer den asketiske søster, der vil have fred og ro til sine vante rytmer. En samtale om moren får dem til at blive så voldsomt uvenner, at den ene begiver sig ud i Anholts Ørken på en kold og blæsende vinternat – det bliver en skæbnesvanger vandring.   
Familien Ifraeems blå øjne er en kaleidoskopisk slægtsroman om en dansk/pakistansk familie, der bliver revet over i to, fordi den ene af døtrene bryder med både sin far og sin søster. Stolthed og skam, kulde og varme, kærlighed og had – alt trækker tråde langt bagud i slægtens historie.   
Læseren følger farens flugt ad Silkevejen i datidens Mellemøsten, da han var en lille dreng. Senere bliver han gæstearbejder i Varde og forelsker sig i en pige fra landet. Sammen får de to døtre. Den ene bider tænderne sammen ved Den Kongelige Ballet. Den anden lytter til farmorens historier og drikker Doodh Pati i et almennytttigt boligbyggeri i Varde.       

Uddrag af bogen 
“Hvorfor er du så stille? Du har kimet mig ned hele dagen. Kan Signe komme ned til dig i weekenden eller hvad?” Adelina sad helt stiv i sin stol.  
“Sig mig, er du der?” Hun svarede stadig ikke, og Naadia afbrød forbindelsen. Adelina sad med hovedet i hænderne. Hun rejste sig op. Skulle hun ringe og undskylde? Nej, hun måtte tænke sig om. Hvad fanden bildte Naadia sig egentlig ind? Hun ringede til hende og talte uafbrudt om sig selv, og hun ringede kun, fordi hun havde brug for en barnepige. Fandme nej. Det kunne hun godt glemme.           

Om forfatteren 
Lotte Lykke Frederiksen er psykolog og forfatter. Hun har tidligere udgivet to fagbøger og en roman. Lotte er specialist i narrativ og eksistentiel psykoterapi. Hun har specialiseret sig i at skræddersy fortællinger, der skaber forandring. Hun har udviklet appen Psykologens værktøjskasse med 35 historier, der hjælper lytteren med at bearbejde svære tanker og følelser. Familietraumer og brud er et gennemgående tema i Lottes arbejdsliv. Romanen Familien Ifraeems blå øjne inviterer til en anderledes refleksion om emnet.
Specifikationer
Forfatter Lotte Lykke Frederiksen
Forlag Forlaget mellemgaard
Indbinding Hæftet
Thema koder Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur, Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 15. okt. 2018
Sideantal 314
Bredde 152
Højde 222
Dybde 24
Vægt 492
Første udgave 2018
Oplagsdato 15. okt. 2018
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788793724402
ISBN-10 8793724403
EAN 9788793724402
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Sabine Puk Sørensen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.