Fanget af frygt

I 17 år levede Joan i konstant frygt for sin mand Bent. Hendes tilværelse var fyldt med trusler, ondskab og ydmygelser. Bent styrede og kontrollerede hvert minut af hendes liv, men Joan troede, at hvis hun bare elskede ham nok, så kunne hun ændre ham.
Jalousi, vold og alkohol blev en naturlig del af hverdagen for Joan, og langsomt forsvandt vennekredsen. Joan følte sig alene, men hun kæmpede utrætteligt videre i sin tro på, at hvis hun var god mod Bent, så ville han ændre sig. Det blev hun ved med at tro i mange år, selv om Bents psykiske terror blev værre og værre.
Joan vidste, at hvis hun brød ud af ægteskabet, så var hun nødsaget til at leve under jorden med sin datter på evig flugt fra sin mand. Så hellere blive og forsøge at få et umuligt ægteskab til at fungere.
Men den dag Bent truede med at dræbe deres datter, fik Joan nok.