Farefulde sejladser

Uddrag af bogen  

”Så er det dig, Ezra.” Skipperen nikkede til ham. Ezra gav et skarp pift. De fire kanoner blev rullet i borde, luntestokken mod fængkrudtet. Et øjebliks stilhed. Så kom de fire brag samtidig og sendte deres død og ødelæggelse afsted. Krudtrøgen drev over mod skonnerten. Gennem røgen hørtes jammer og forbandelser. ”Lad igen og sigt denne gang på lønningen. Lad med kardæsker. Rul i borde.” Bragene lød ud over vandet, og da røgen lettede lidt så de på resterne af piraten. Skanseklædningen var væk, stormasten på vej ud i søen, og dækket flød med døde og sårede mellem sønderskudte kanoner. Blodet drev ned ad skibssiden. ”Hurra. Hurra for Ezra og os alle sammen.” Bådsen råbte op. Lyden af et skud fik dem til at vende sig om mod rattet. Mikkel stod med en rygende musket. Skipperen så på ham. En pirat vaklede på skonnerten og faldt sammen. ”Han sigtede på dig, kaptajn.” Ezra stod med en musket. Han så nøje mod piratskibet. Så løftede han musketten, ventede lidt og skød så. Sørøverkaptajnen tog sig til brystet hvor en stor blodplet bredte sig.