Felicia forsvandt
Hun havde verdens bedste mor – i hvert fald, når pressen spurgte. Ellers havde hun en mor, der skiftede mænd og adresse i ét væk, som truede med selvmord, forsvandt fra hjemmet i dagevis, solede sig udadtil – og terroriserede indadtil. En af hendes husregler var fælles mobning af fødselaren hele dagen før en børnefødselsdag.
Felicia Feldt er nummer tre ud af ni børn. Men frem for alt er hun barn af hele Sveriges børneopdragelsesguru og forfatter til ”De kære børn”, Anna Wahlgren. Hendes stærkt personlige beretning om en barndom præget af svigt, alkoholmisbrug og manipulation er rystende læsning.
Papfædrene røg ind og ud af hjemmet – i bogens omtales de systematisk med nummer – og opdragelsesguruen flyttede jævnligt sin store børneflok for at komme tættere på sin nyeste kærlighed. En gang helt til Egypten. Forinden havde hun slettet alle spor af fortiden – bl.a. brændt billederne af Felicias far. Er det virkelig sandheden om livet med ”verdens bedste mor”?
Feldts bog har rystet svenskerne – og givet anledning til store avisoverskrifter i Sverige. For bogen er et moderopgør af de mest dramatiske, og som sådan både uhyggelig og vedkommende læsning. Hvordan slipper man helskindet fra sin barndom? Felicia Feldt må leve med dybe ar på sjælen, men det er hendes nøgterne, barnlige registrering af barndommens hændelser, der gør denne bog til noget langt ud over det sædvanlige.
Felicia Feldt (født 1967) bor i Stockholm, er mor til fire og arbejder som manuskriptforfatter i et kommunikationsfirma og også som sygeplejerske. Felicia forsvandt er hendes første voksenudgivelse.
Undertitel | Opgør med verdens bedste mor |
---|---|
Forfatter | Felicia Feldt |
Forlag | Gads Forlag |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Familieromaner, Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Biografier & erindringer |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 29. maj 2012 |
Sideantal | 190 |
Bredde | 142 |
Højde | 215 |
Dybde | 14 |
Vægt | 274 |
Første udgave | 2012 |
Oplagsdato | 29. maj 2012 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788712047964 |
ISBN-10 | 8712047961 |
EAN | 9788712047964 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | swe |
Oversætter | Louise Ardenfeldt Ravnild |
Omslagsgrafiker | Lene Nørgaard |
Illustreret i farver/sh | Nej |