Film - en kærlighedshistorie

Af: Tabish Khair
198,75 kr
Desværre udsolgt fra forlaget.
ISBN
9788791392160
“Film - en kærlighedshistorie” af den prisbelønnede og kritikerroste indiske forfatter Tabish Khair er en roman om kærlighed, drømme og bedrag. Det er en poetisk smuk fortælling skrevet af en livsklog forfatter. Beskriver på én gang tilværelsens små facetter og nuancer samtidig med at den tegner et historisk billede af Indien i en tid med konflikter og religiøst had.

I bogen følger vi den tidligere prostituerede Durga, som sammen med sin søn og mand rejser rundt til mindre byer i Indien for at fremvise film. Familien lever et fattigt og slidsomt liv, og Durga overtales til at give sin søn væk til en velhavende familie, som år forinden har mistet deres søn. Fælles for Durga og hendes mand er, at de i deres pauvre og slidsomme tilværelse næres af drømme. Drømmene er en væsentlig drivkraft, men de må også erfare, at drømmene samtidig kaster et slør af bedrag efter sig.

“Film - en kærlighedshistorie” beskriver også en række historiske begivenheder i Indien i 40´erne, hvor den muslimske stat Pakistan dannes, mordet på Gandhi, udviklingen af fotografiet og filmindustrien i Bombay, hvor genren bollywood-film tager form.

”Det er en fornøjelse af læse Film - en kærlighedshistorie. Antydningerne er strøet ud med rund hånd, man fornemmer, at her ligger gåder begravet, men man kan umuligt gennemskue dem før senere”, skrev Information.

"En kærlighedserklæring til Indien, der opsummerer godt og ondt, kys og prygl. Det er rigt, gribende, virtuost, klogt. Alt i alt anstrengelserne værd, så smøg ærmerne op, kære læser, og tag fat!", skrev Berlingske Tidende og gav 5 stjerner.

Ifølge Alt for Damerne er det en "fin, tragisk, dramatisk, stille og stærk roman". "Det er kunst af filmisk skønhed", skrev anmelderen under overskriften "Med skønhed og sanselighed" og gav 5 stjerner.

"Film - en kærlighedshistorie" blev nomineret til ALOA-prisen 2011. I nomineringen står der blandt andet: "Romanen handler også om bedrag og kærlighedssvigt, idet den skildrer hvordan historiens brede spor - domineret af fattigdom, etnisk had og religiøs fanatisme - på brutal vis krydser de individuelle spor og ofte knuser individets drømme. Det er en fascinerende kompleks og ambitiøs fortælling om kærlighed, film og Indien i det 20. århundrede".
Specifikationer
Forfatter Tabish Khair
Forlag EC Edition
Indbinding Hæftet
Thema koder Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 16. nov. 2009
Sideantal 294
Bredde 141
Højde 220
Dybde 20
Vægt 471
Første udgave 2009
Oplagsdato 16. nov. 2009
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788791392160
EAN 9788791392160
Sprog dan
Orignalsprog eng
Oversætter Bente Jacobsen
Omslagsgrafiker Anne-Lone Krogh Møller
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.