Finns ene hjørne

Finn står ved en skillevej i livet. Han er i tresserne, hans hustru gennem mere end 30 år er død af kræft, og han har solgt sin psykologpraksis. For at komme gennem sorgen over tabet af sin livslange partner, kaster han sig ud i et udforskningsprojekt, der fører ham vidt omkring i verden – i hvert fald på papiret – og langt ind i sit indre liv.

I gymnasietiden blev Finn introduceret til den amerikanske digter Walt Whitman. Han oplevede en næsten fysisk transformation under læsningen af ’I sing The Body Electric’, et af Whitmans mest berømte digte. Han følte sig hjemme i demokratens brusende og manende lovprisning af kroppen, naturen og fællesskabet, og ikke mindst poetens gentagne insisteren på sjælens eksistens, på sjælens indflydelse på både de mellemmenneskelige relationer og det hinsidige.

Under et besøg på en litteraturfestival vækkes minderne om Whitman til live, og den voksne og nu mere erfarne psykolog beslutter sig for at komme til bunds i sagen: Hvem var den mand, der med sine ord kunne vække så dybe følelser i Finn?

Finn støder i sin udforskning på den engelske forfatter og enke Anne Gilchrist, der rejser til Amerika med sine tre børn for at mødes med genstanden for sit begær: Whitman. Han fascineres af Gilchrists styrke og lidenskab, men forundres samtidig over, at hun inden afrejsen sågar tilbyder sig som hustru. Undervejs støder han på mange spørgsmål, både fra Gilchrists samtidige i det bornerte 1800-tals London, men også i sig selv: Var Gilchrist besat? Var hun vanvittig, kastede hun sig selv i grams, var hun en falden kvinde?

Historien rammer et punkt hos Finn, men det er først efter hans hustrus død, at han for alvor sætter sig for at indcirkle essensen af Gilchrists passion. Hvad skete der egentlig, da Gilchrist i slutningen af 1800-tallet forelskede sig passioneret i Whitman – på tværs af Atlanten og stik imod Victoriatidens snerpede moral?

Stemningsmæssigt kan man drage paralleller til fx Stoner af J. Williams og tema-mæssigt til fx Besættelse af A.S. Byatt.