Flagermuseflugt

Haiku- og tankadigte har sin oprindelse i den traditionelle japanske digtekunst, der har sine rødder dybt plantet i zenbuddhismen. Denne digtgenre er de seneste årtier blevet uhyre populær her i Vesten. Et haiku er:

Fem stavelser først

Så syv i næste linje

Til sidst igen fem

Tanka er to linjer til

med syv stavelser i hver

Faktisk er tankadigtet med de syv linjer og stavelserne fem-syv-fem-syv-syv, den ældste af disse to digtformer og kan med sikkerhed føres tilbage til år 700 e.Kr. Haikuformen med de tre linjer og stavelserne fem-syv-fem kom først til i 1600-tallet. Ud over antal af linjer og stavelser er der flere formregler for denne type digtning, som helst skal overholdes. De vigtigste er, at digtet udtrykker mest muligt med så få ord som muligt, at digtet er uden rim og skrives i nutid og – meget vigtigt – at digtet indeholder referencer til naturen og en årstid.

Per Nielsen har i perioder dyrket at skrive mindst et haiku- eller tankadigt dagligt. Som årene er gået, er det blevet til en hel del af disse digte. Da hans gode ven, billedkunstneren og skulptøren Helge Gunge, på et tidspunkt røbede, at han dagligt – nærmest som en meditativ handling – udførte en lille tegning – et dagbogsblad – opstod den idé, at det kunne være interessant at sætte hans dagbogsblade sammen med nogle Pers digte og se, hvad der kunne komme ud af det.