Fogedsager
Hvad er op, og hvad er ned i fogedretlige sager?
Bogen tilsigter primært at give en håndbogsmæssig fremstilling af fogedretten med henblik på praktiserende juristers behov.
Bogen behandler i kommentarform retsplejelovens regler om:
- Betalingspåkrav
- Udlæg
- Fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
- Appel
- Brugeligt pant
- Umiddelbare fogedforretninger
- Arrest
- Bevissikring ved krænkelse af immaterialretligheder mv.
Retsplejerådets arbejde med de fogedretlige regler pågår fortsat, og det er endnu usikkert, hvornår arbejdet tilendebringes, endnu mere usikkert er det, hvornår ny lovgivning kan forventes at foreligge. Det er derfor fundet rigtigt at ajourføre fremstillingen.
Nyt i 5. udgave
Siden 4. udgave, der forelå i 2010, er behandlingen af sager om foreløbige forbud blevet fjernet fra fogedretten. De fogedretlige regler har i øvrigt undergået visse justeringer, ligesom den tilkomne retspraksis er omfattende.
Målgruppe
Bogen er et direkte anvendeligt værktøj for praktikere og studerende og kan også fungere som nyttigt opslagsværk, der fører læseren igennem retsplejelovens fogedretlige regler.
Om forfatterne
Michael Kistrup er landsdommer i Østre Landsret. Han har undervist på Københavns Universitet fra 1990 til 2010, dels i strafferet, dels i proces, herunder civilproces, straffeproces fogedret og udvidet konkursret. Michael Kistrup er medforfatter til flere procesretlige afhandlinger og er medlem af Retsplejerådet.
Lars Lindencrone Petersen er videnpartner i Bech-Bruun advokatfirma. Han har tidligere været dommer i Københavns Byret, Sø- og Handelsretten og landsdommer i Østre Landsret. Han har et omfattende forfatterskab inden for navnlig insolvensretlige, erhvervsjuridiske og processuelle emner.
Peter Møgelvang-Hansen er professor i erhvervsret på Juridisk Institut CBS, Handelshøjskolen. Han er forfatter og medforfatter af bl.a. fremstillinger om kreditorforfølgning og anden civil tvangsfuldbyrdelse og har deltaget i lovforberedende arbejde på bl.a. fogedrettens område.
Undertitel | Se nu ISBN 9788761942210 |
---|---|
Forfatter | Lars Lindencrone Petersen; Peter Møgelvang-Hansen; Michael Kistrup |
Forlag | Karnov Group Denmark A/S |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Jura, generelle emner |
Varegruppe | Love |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 4. sep. 2015 |
Sideantal | 940 |
Bredde | 170 |
Højde | 235 |
Dybde | 56 |
Vægt | 1495 |
Første udgave | 1997 |
Oplagsdato | 4. sep. 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 5 |
ISBN-13 | 9788761937179 |
ISBN-10 | 8761937177 |
EAN | 9788761937179 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |