Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs

Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs er en let redigeret udgave af ph.d.-afhandlingen af samme navn, indleveret til forsvar ved Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet i foråret 2003.
Bogen rummer en række analyser af et stort udsnit af sygeplejefagets tekstmasse. Analyserne kortlægger, hvordan sygeplejersken, lægen og patienten gennem århundredet italesættes og hvordan relationerne mellem disse ændres grundlæggende fra midten af det 20. århundrede.
F.eks. vises det, hvordan lægen samt hans viden, kliniske praksis og videnskabelige tradition i 2. halvdel af århundredet ekskluderes af diskursen og erstattes af patienten , og hvordan relationen mellem sygeplejerske og patient italesættes som den afgørende for patienten og dennes situation.
Endvidere rummer bogen en række intensive læsninger af centrale sygeplejefaglige tekster fra slutningen af århundredet, hvor faget i stigende grad italesættes som en akademisk disciplin. Her fokuseres på, hvordan begreber fra andre fagområder ændres, når de indoptages i den sygeplejefaglige diskurs.
Bogen kan også læses som et bud på, hvordan en Foucaultinspireret arkæologisk analyse kan udvikles og gennemføres.
Bogen retter sig især til forskere og undervisere inden for de mellemlange, videregående uddannelser, men egner sig også til brug i undervisningen - ikke blot i sygeplejerskeuddannelsen, men i en række andre professionsrettede fag.