Forebyggende arbejde i daginstitutionen
• Hvad er tilknytning?
• Hvilke konsekvenser kan viden om tilknytning og tidligt samspil have for daginstitutionens praksis?
• Hvordan formidler barnet, at det har det svært?
• Hvad er omsorgssvigt?
De ansatte i daginstitutionen er ofte de første, der fornemmer, hvis et barn har det svært. Denne bog videregiver viden, der kan hjælpe pædagogen med at sætte ord på sin bekymring, støtte det barn, der har brug for hjælp og forebygge virkningerne af belastende livssituationer. Det gælder, uanset om det drejer sig om forbigående problemer eller vanskeligheder af mere alvorlig karakter.
Daginstitutionen er en vigtig forebyggende arena i et barns liv, da det er her, de fleste børn tilbringer en stor del af deres hverdag. Pædagogerne er derfor centrale tilknytningspersoner, som barnet kan udforske verden ud fra, søge trøst hos og få hjælp af til at regulere sine følelser i stressede situationer. Pædagogernes kompetencer er derfor af afgørende betydning for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling.
Bogen formidler viden om tilknytning og tidligt samspil samt forskellige tilgange til, hvordan man kan støtte børn i deres udvikling. Forfatteren viser gennem eksempler, hvordan denne viden kan omsættes i praksis i daginstitutionen.
Kari Killén er kendt for sine bøger om bl.a. omsorgssvigtede børn. Denne bog henvender sig til både pædagogstuderende og praktikere og beslutningstagere inden for daginstitutionsområdet.
Undertitel | Samspil og tilknytning |
---|---|
Forfatter | Kari Killén |
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Uddannelse. Pædagogik |
Varegruppe | Pædagogik, Børn og forældre |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 5. mar. 2014 |
Sideantal | 262 |
Bredde | 157 |
Højde | 230 |
Dybde | 28 |
Vægt | 399 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 4. aug. 2022 |
Oplag | 2 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788741257839 |
ISBN-10 | 8741257839 |
EAN | 9788741257839 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | nor |
Illustreret i farver/sh | Nej |