Forfatterpoetik

Af: Michael Kallesøe Schmidt
347,50 kr
På lager
ISBN
9788793358553
Hvad er litteratur? Hvorfor og hvordan skal og bør den skrives? Disse spørgsmål har forfattere, læsere og akademikere diskuteret i årtusinder. I denne bog forfølges et særligt spor inden for den løbende dialog om skønlitteratur: forfatteres bøger om litteraturens væsen.

Forfatterpoetik er en særlig genre, hvor forfattere reflekterer med udgangspunkt i egen praksis. Samtidig har de ofte store ambitioner – ikke blot på egne, men på hele litteraturens vegne. Fra tanken om at poesien skal hele Europa efter 2. verdenskrigs rædsler over en opfattelse af sprogkunsten som det sted, hvor vi som mennesker kan opleve, at vi eksisterer, til idealer om en dialogisk litteratur, der fuldstændig udsletter sin afsenders identitet.

Bogen fortæller for første gang historien om genrens tilblivelse og udvikling i Danmark gennem de seneste 70 år, hvor forfattere som Paul la Cour, Per Højholt, Pia Tafdrup, Kirsten Hammann, Amalie Smith, Mikkel Thykier og mange flere har udgivet værker, der på vidt forskellige måder tager livtag med litteraturens kvaliteter og formål. På tværs af periodens strømninger indgår disse værker i en dialog, der løber frem til i dag – og utvivlsomt vil fortsætte. 
Specifikationer
Undertitel En genres historie
Forfatter Michael Kallesøe Schmidt
Forlag Forlaget Spring
Indbinding Hæftet
Varegruppe Kultur, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 29. nov. 2018
Sideantal 360
Bredde 155
Højde 233
Dybde 28
Vægt 654
Første udgave 2018
Oplagsdato 29. nov. 2018
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788793358553
ISBN-10 8793358555
EAN 9788793358553
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.