Forurenet kærlighed

 ”Hvad var det, min navnebror sagde? ”Hvis hele verden var doven, ville vi have en vidunderlig verden. Én uden krige, atombomber, kernevåben, kriminalitet, fængsler, dommere, politi, premierministre. Folk ville være så dovne, at der ikke ville være brug for sådan noget vås. Prøv lige at tænke dig: Har en doven person nogensinde gjort noget forkert i denne verden? Og alligevel så bliver stakkels, dovne mennesker altid irettesat.” Vi er dovne, skat, dovne. Se, selv solen går ned over vores dovenskab. Dovenskab ligger i vores gener. Vi er harmløse, skat. Det er derfor, vi valgte kunsten …”