Fra mig til dig
Vi tager livet for givet og tror, at vi har masser af tid og mulighed for at give alle vores gode råd og erfaringer videre til vores børn. Men under et længere sygdomsforløb blev det pludselig klart for Pernille Aalund, at hun måske aldrig fik chancen for at fortælle sin voksne datter om sit liv og øse af sine erfaringer om alt lige fra kærlighed, sex og skilsmisse til børn, familieliv og karriere.
Pernille har skrevet Fra mig til dig over de seneste to år på basis af sine personlige notater og erfaringer fra hundredvis af interviews i sine talkshows. Bogen er blevet til med hendes datter i tankerne, men den indeholder råd og eviggyldige sandheder, som alle andre også kan have glæde af.
Du får indsigt i Pernilles univers, hvad der er vigtigt for hende, hvordan livet har formet hende og ikke mindst personlige historier om svære valg, hjertesorg og kriser. Men Pernille fortæller også om sin kærlighed til forskellige mænd, sine succeser med både tv og magasiner, og om at nå sine personlige mål.
Bogen er en autentisk, indsigtsfuld og hjertelig brugsbog. Det er Pernilles erfaringer givet videre fra menneske til menneske og fra en generation til en anden. En kærlighedsgestus, Fra mig til dig.
Pernille Aalund er Innovationsdirektør i Aller-koncernen, forfatter til bl.a. 10 kilo 10 uger og Wauweffekten, en kendt foredragsholder og tv-vært.
Forfatter | Pernille Aalund |
---|---|
Forlag | Politikens Forlag |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Børnepsykologi og udviklingspsykologi, Takt og tone: Tips og råd |
Varegruppe | Biografier & erindringer |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 2. apr. 2012 |
Sideantal | 250 |
Bredde | 176 |
Højde | 238 |
Dybde | 27 |
Vægt | 653 |
Første udgave | 2012 |
Oplagsdato | 2. apr. 2012 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788740004274 |
ISBN-10 | 8740004279 |
EAN | 9788740004274 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |