Fra uddannelsessystemets udkant

'De åndssvages' historie og deres uddannelsesinstitutioner i Danmark sættes under lup i denne bog. Og det er ikke småting, der kommer for dagens lys.

Bogen trækker tråde tilbage til 1800-tallets første forsøg på undervisning af ‘de åndssvage’, Statens Åndssvageforsorg og den langsomme mentalitetsændring, der i 1980 endelig resulterede i, at multihandicappede børn nu også blev omfattet af børns grundlovssikrede ret til undervisning.

Med udgangspunkt i Vestermarksskolen i Aars fortæller bogen, hvordan vi har behandlet udviklingshæmmede og multihandicappede på kommunalt, regionalt og landsplan, ligesom udviklingen i uddannelsespolitikken og ikke mindst samfundets og den enkeltes syn på ‘de åndssvage’ beskrives.

Karakteristisk for udviklingen er, at området fra begyndelsen har befundet sig i spændingsfeltet mellem et humanistisk menneskesyn – baseret på mangfoldighed og fællesskab – og et teknisk-videnskabelige menneskesyn – baseret på adskillelse og rationalitet.

‘Åndssvage‘ har skræmmende langt op i vores moderne tid været nogle, man gemte væk, og selv i dag –  på trods af de mange tanker om inklusion – sættes der ofte vandtætte skotter op mellem ‘normale børns‘ skolegang og ‘de andres’.

Laust Torp Jensen er lærer ved Vestermarksskolen i Aars. Han sidder i det faglige netværk i ViHS (Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri).