Fragmenter af en Dagbog

Fragmenter af en Dagbog, 1948, er Paul la Cours hovedværk. Efter langvarige ophold i Paris vendte den anerkendte forfatter hjem og publicerede sit bud på en refleksion over poesien, som er stærkt inspireret af samtidige franske forbilleder. Omkring tidsskriftet Heretica og i kritikeren Jens Kruuse fandt la Cour sine allierede, som støttede op om hans store ambitioner på poesiens vegne. Fra de første numre af Heretica i 1948, hvor en del af værket først blev offentliggjort, til bogudgivelsen samme år var Fragmenter af en Dagbog en momentan succes. Den står tilbage som det centrale udsagn fra efterkrigstidens litterære debat i Danmark.                       Værket er ikke blot af historisk interesse, men har inspireret mange senere udgivelser om skønlitteraturens mål og midler. De centrale spørgsmål, der stilles, er så gamle som litteraturen selv: Hvilken rolle spiller litteraturen for mennesket? Hvad kendetegner den gode litteratur? Og hvordan bliver et litterært værk egentlig til? Paul la Cours svar er både kategoriske og dunkle. I en poetisk ladet form kredser han om en særlig opfattelse af tilværelsens poetiske dimension, som han mener kan hele Europa efter det sår, som 2. Verdenskrig har efterladt. Der er ikke tale om en konventionel dagbog, men om hundredevis af hastigt nedskrevne fragmenter, som hver især tager livtag med litteraturens og livets store spørgsmål – i dialog med en lang række forfattere fra den vestlige verden. På den måde fremstår la Cour som en europæisk intellektuel, der bygger bro mellem dansk og international kultur. Siden har andre forfattere som Per Højholt, Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup, Niels Frank, Kirsten Hammann og mange flere brugt Fragmenter af en Dagbog som et for- og modbillede for deres værker om den skrevne kunst. Udgiver: Michael Kallesøe Schmidt