Frans af Assisi

Nobelprisvinder Hermann Hesse huskes primært for sine to romaner Siddharta og Steppeulven – bøger, som hippierne genopdagede i 1960’erne og beundrede for deres buddhistisk inspirerede verdenssyn.  

Færre ved, at den unge forfatter i 1904 skrev en lille litterær biografi om den hellige Frans af Assisi (1182-1226). I et folkeligt fortællende sprog beretter Hesse om den unge norditalienske købmandssøn af velstående familie. Under et kortvarigt fangenskab fik Frans en guddommelig åbenbaring og brød herefter med sin familie og opgav alt jordisk gods. Efter bibelsk forbillede gik han nu omkring som vandreprædikant og grundlagde siden franciskanerordenen. Assisi forblev centrum for broderskabet af tiggermunke, der fulgte den karismatiske leder, som den dag i dag har en særlig helgenstatus. I tusindvis af turister og pilgrimme valfarter hvert år til Frans’ hjemby.

Frans religiøsitet var præget af inderlighed og dyb forbundethed med natur og dyr. Hesse finder i Frans et forbillede for den skabende kunster, som med etisk, åndeligt og følelsesmæssigt engagement taler de nødstedtes og lidendes sag og søger den enkle sandhed og skønhed. 

Om forfatteren
Hermann Hesse (1877-1962) voksede op i Tyskland og Schweiz i en strengt religiøs familie. Under Første Verdenskrig var han frivillig i Røde Kors. Senere blev han dybt optaget af buddhisme og psykoanalyse, der prægede hans to mest kendte værker, Siddharta og Steppeulven. Han blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1946.