Frimurersangbog

Denne sangbogs indhold stammer hovedsageligt af 2 kilder. Den ene er Logen Danevirkes sangbog, og den anden er sange skrevet af Svend Erik Wahl, som oprindeligt skrev sangene til brug for det danske Fællefrimureri.

Langt den overvejende del af sangene fra Logen Danevirke, er fra tiden inden den delvise sammenlægning af Storlogen af Danmark og Den Danske Frimurer Orden. Nogle enkelte er fra tiden efter sammenlægningen og stammer således fra den stadige selvstændige Storloge af Danmark.

I de esoteriske mysteriesamfund har man bevaret det kosmiske nytår, som falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I mange Frimurerloger er det derfor på denne tid at de årlige økonomi og valgmøder holdes, således at de nye embedsmænd, kan indtage deres embeder på det første logemøde efter nævnte nytår. Når en sang derfor er skrevet til ”sæson” afslutningen er det altså på denne tid sangen høre hjemme.

Enkelte sange findes, af praktiske årsager, 2 steder, f.eks. lystændings sangen til efterårsjævndøgn, som findes både under lystændings hymner, og solhvervs sange. Ligeledes findes flere sange i 2 udgaver til brug for henholdsvis Maskuline Loger og Feminine Loger

Bagerst er Olaf Åsteson drømmekvad, som er et af de ældste nordiske indvielseskvad, og som i sit indhold er på linie med Volfram von Eschensbacs Parsifal. Dette kvad indtager på linie med Mozarts Tryllefløjten en særstilling, og en årlig opførelse kunne være en værdig tradition i nordiske loger.