Gældssanering i 30 år
En samlet fremstilling af reglerne om gældssanering
I 3.udgaven af bogen er der medtaget omfattende retspraksis, som er kommet til siden 2. udgaven i 2010.
Bogens titel markerer, at det den 1. juli 2014 er 30 år siden, at regler om lempelse af gældsbyrden for håbløst insolvente skyldnere gjorde deres indtog i dansk ret.
I bogen beskrives:
- Betingelserne for gældssanering og indholdet af en gældssanering
- Skyldnerens begæring, herunder hvilke oplysninger skyldneren og husstanden skal give om deres personlige og økonomiske forhold
- Behandlingen i skifteretten
- Skyldnerens budget og vilkår for forslaget
- Kreditorernes stilling, herunder anmeldelse af krav, præklusion af betingede og bestridte krav
- Gældssaneringens virkninger, herunder misligholdelse og genoptagelse
- Sanering af erhvervsmæssig gæld i forbindelse med konkurs, herunder betingelser og indhold
Målgruppe
Målgruppen for bogen er navnlig ansatte ved domstolene og advokater, der beskæftiger sig med gældssanering. Men også ansatte i den finansielle sektor samt ansatte i kommunerne, der beskæftiger sig med rådgivning om sociale forhold, kan have nytte af bogen.
Om forfatterne
Lars Lindencrone Petersen var 1990-94 dommer i Københavns Byret, 1994-98 i Sø- og Handelsretten og 1998-2007 landsdommer i Østre Landsret. Siden 2008 har han været videnpartner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han var medlem af Konkursrådet fra dettes oprettelse i 2001 og indtil udgangen af 2007, i perioden fra 2006 rådets formand. Han er adjungeret professor ved Aarhus Universitet samt forfatter og medforfatter til en række fremstillinger om navnlig proces-, insolvens- og erhvervsretlige emner. I 2014 blev han formand for repræsentantskabet i Den Sociale Retshjælps Fond.
Torben Kuld Hansen har været ansat ved domstolene siden 1981. Siden 1994 har han været tilknyttet Sø- og Handelsretten, hvor han i 2005 blev udnævnt som dommer. Som medlem af Konkursrådet siden juli 2006 har han deltaget i udarbejdelsen af betænkning 1484 om Hurtigere behandling af konkursboer, betænkning nr. 1512 om Rekonstruktion mv. og betænkning 1525 om Konkurskarantæne.
Undertitel | Se nu ISBN 9788761941114 |
---|---|
Forfatter | Lars Lindencrone Petersen og Torben Kuld Hansen |
Forlag | Karnov Group Denmark A/S |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Konkursret og insolvens |
Varegruppe | Love |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 27. jun. 2014 |
Sideantal | 0 |
Bredde | 154 |
Højde | 229 |
Dybde | 23 |
Vægt | 611 |
Første udgave | 2005 |
Oplagsdato | 27. jun. 2014 |
Oplag | 1 |
Udgave | 3 |
ISBN-13 | 9788761935540 |
ISBN-10 | 8761935549 |
EAN | 9788761935540 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |