Gæsten

Af: Jens Ravn
198,75 kr
500
ISBN
9788791392382

Litteratursiden: "Victor, hvis navn betyder ”sejr(herre)”, forekommer både flink og forførende, mystisk og manipulerende, og Camilla og Martin lader sig på hver sin måde friste af Victors løfter og situation. På den måde tilføres et twist af Faust, som man muligvis kunne dykke dybere ned i, men det er egentlig ikke dén side, jeg synes, der er bogens stærkeste. Det er derimod de fuldkommen vanvittige scenarier, som eskalerer i takt med Victors magtudøvelser. Dem var jeg virkelig godt underholdt af. Gæsten er oplagt sommer- og hængekøjelæsning. Go ahead – be my GUEST".

Lektør: "... en roman om aflad, dårlig samvittighed, parforhold, kærlighed og egoisme. Skrevet i et filmisk sprog af en debuterende forfatter, der har en lang filmkarriere bag sig. Fin roman med elementer, der kan give stof til eftertanke".

Om bogen: Debutroman af Jens Ravn, der som filminstruktør blandt andet har været assistent for Carl Th. Dreyer på "Gertrud", instruerede den guldpalme-nominerede "Manden der tænkte ting" og tv-serien "Fiskerne".

"Gæsten" handler om kærlighed og næstekærlighed i alle dets afskygninger og er bizar farce, moralsk komedie eller en halv gyser.

Morten og Camilla lader Camillas eksmand, den velhavende og dødsmærkede Victor, flytte ind i deres hus for at leve sin sidste tid hos dem. Morten er operasanger og venter på sin store rolle. Camilla er farmaceut. Sammen har de hunden Bonzo - en overvægtig rottweiler.

Handlingen er mangesidet. Der er både historien om Morten og hans karriere, Morten og Camilla, Morten og Victor, Morten og hans sangelev Ida – og endog Morten og Bonzo. Ligeledes trekantsdramet mellem Morten, Camilla og Victor. Endvidere Camillas og Victors forhold, Bonzo og Victor, Ida og Victor og mange flere. Deres indbyrdes forhold er beskrevet og ligeledes de mange moralske og menneskelige dilemmaer, de befinder sig i.

"Gæsten" er en moderne Faust-historie; en slags sælgen-sin-sjæl-til-Djævlen; om det så er Morten eller Camilla, der gør det – af mange forskellige årsager: penge, ambitioner, sjælefred, menneskelig ’godhed’, aflad…
Specifikationer
Forfatter Jens Ravn
Forlag EC Edition
Indbinding Hæftet
Thema koder Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 28. apr. 2011
Sideantal 0
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2011
Oplagsdato 28. apr. 2011
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788791392382
ISBN-10 8791392381
EAN 9788791392382
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Anne-Lone Krog Møller
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.