Gammeljomfru, perbermø

Vi kender Elisabeth Friis og Laura fra ”Matador” og Miss Marple og historier om ’kattemor’ og den opofrende husbestyrerinde og husholderske, der aldrig blev gift eller stiftede egen familie – skyggetanten, pebermøen, gammeljomfruen. Og hun eksisterer fortsat, men lever en tilbagetrukket tilværelse; hende, der er blevet tilovers i ”livets lotteri”, hende, der befinder sig længst nede i den patriarkalske hakkeorden. Hende, der ikke har nogen at give sin kærlighed.

Svenske Malin Lindroth er 52 år og har levet alene i næsten 30 år, så hun ved, hvad hun taler om, når hun sætter fokus på kvinden, som aldrig fik hverken mand eller børn. I denne lille debatbog trækker hun hende frem i lyset og vasker skammen af hende – som et befrielsesprojekt. Pebermøen vil ikke længere være et offer og defineres ud fra, at hun mangler noget og nogen. Hun kræver berettigelse ”i sig selv.”

Malin Lindroth beretter om episoder fra sit eget liv med og uden partner, og inddrager pebermøer og singler fra populærkulturen, som Bridget Jones og Carrie fra ”Sex and the City”– (næsten) altid i designertøj og højt humør og med alkohol i blodet. Men sådan er livet som pebermø ikke, når først alle andre har familie og børn.

Gammeljomfru, pebermø er en beretning om ufrivillig barnløshed og ensomhed. Den handler om at turde tale om en livserfaring, som der skygges for, fordi den er tabuiseret. Det er samtidig en beretning om kærlighed, magt og relationer.