Georg I

Prins Vilhelm var 17 år og gik på kadetskolen i København, da han i 1863 fik at vide, at han var blevet valgt til konge af Grækenland. Han havde indtil da ikke truffet en græker. Grækerne havde fordrevet kong Otto, og den græske nationalforsamling havde først peget på den engelske prins Alfred, men det havde dronning Victoria pure afvist.
Dengang var landet et af Europas urolige hjørner. Ved at sætte en søn af den kommende konge i det neutrale Danmark på tronen håbede stormagter på ro på det sydlige Balkan.
Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne - en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte den gang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige.
1913 bliver Georg 1. myrdet på gaden i Saloniki. Han har da været konge i 50 år. I de kommende 50 år skiftes Konstantin 1. og hans tre sønner til at regere landet og til at bo i eksil.

Blandt Georg 1.s efterkommerne i dag er Konstantin 2., Dronning Sophia af Spanien, Michael - tidligere konge af Rumænien, Kronprins Alexander af Jugoslavien, Prins Michael af Grækenland, Prins Philip af England og Prins Michael af Kent.

Bogen udkom første gang i 1959, da kong Paul stadig sad på Grækenlands trone. Vi forsyner den derfor med et efterskrift af Henning Dehn-Nielsen, som fortæller om hvad der er sket siden da.