Grønlandstekster

Af: Per Kirkeby
250,00 kr
På lager
ISBN
9788779736245

Per Kirkeby (f. 1938) er uden tvivl Danmarks største nulevende kunstner og sin generations bedste bud på en verdenskunstner. Hans billedkunstneriske produktion er overvældende af omfang, såvel inden for maleri, skulptur, grafik som inden for andre medier. Per Kirkeby også ophavsmand til et stort forfatterskab, der omfatter mere end 80 titler – digtsamlinger, romaner, essays og andre prosabøger. I Grønlandstekster har han valgt at skrive sit livs historie gennem et særligt – men vigtigt – hjørne af sin tilværelse, nemlig de mange rejser og ekspeditioner til Grønland.

 

Per Kirkeby kom første gang til Grønland i 1958 som geologistuderende, og siden har han været af sted mindst tolv gange. Faktisk har han været der oftere, men bogen handler om de rejser, han selv betragter som ekspeditioner, dvs. rejser med et mål i modsætning til ferierejser. De første rejser var geologiske ekspeditioner, men hurtigt blev målet snarere af kunstnerisk art.

 

Grønlandstekster er skrevet retrospektivt, men tæt på begivenhederne. Det er en erindringsprosa af høj kvalitet, der gør rejsens detaljer nærværende og levende for læseren. Metoden er den anekdotiske fortælling, og tilbageblikket er på samme tid nøgternt og humoristisk. Per Kirkeby blander – som i flere af sine tidligere bøger – forskellige teksttyper, dagbog, rapport, kommentar, og reflekterer over det ene spor i det andet.

 

Bogen er illustreret med to træsnit og ti raderinger. De giver – sammen med teksten – et godt indtryk af, hvor betydningsfulde hans oplevelser på Grønland har været for det kunstneriske værk. Ja, man kan sige, at han blev til som kunstner på de tidlige ekspeditioner.

Specifikationer
Forfatter Per Kirkeby
Forlag Tiderne Skifter
Indbinding Hæftet
Thema koder Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Geografi, Grønland
Varegruppe Rejseerindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 8. nov. 2013
Sideantal 208
Bredde 145
Højde 212
Dybde 18
Vægt 335
Første udgave 2013
Oplagsdato 8. nov. 2013
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788779736245
ISBN-10 8779736246
EAN 9788779736245
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.